Fællesskabet "Fra Ord til Bord - så' der serveret"

Fællesskabet 

Fra Ord til Bord - så' der serveret

Et fællesskab for dig, der elsker ord, og følelsesmæssigt nærvær gennem det skrevne.

Er du en af dem, der skriver for dig selv – poesi, refleksioner, dagbog, sange, fragmenter?


Ord, der måske aldrig er blevet delt – men som lever i dig?


Så er du ikke alene, Ikke længere.

Er det tid til at dele?


I dette fællesskab har vi det til fælles, at vi skriver.


Ikke nødvendigvis for andre – måske endda slet ikke endnu – men fordi ordene kalder. Sanselige oplevelser, tanker, undren, følelser, stemninger… det indre liv, der insisterer på at få udtryk gennem dig.


Måske skriver du digte, poesi, breve, dagbog, sange – eller noget uden navn.


Måske har du aldrig delt det med nogen før. Det er skrøbeligt, sårbart – og det kræver mod at sige: “Jeg kunne godt være interesseret i at være med i sådan et fællesskab.”


Min vision for fællesskabet

"Fra Ord til Bord - så' der serveret" er skabt som et trygt rum, hvor vi sammen kan finde modet.

Det er et sted, hvor vi deler og lytter – i det tempo, vi hver især er klar til.

Et sted for ægte menneskeligt nærvær gennem ord.

Vi starter stille.
Først samler vi dem, der mærker kaldet.
Senere mødes vi – online og måske også fysisk.

Og hvem ved? Måske spirer der lokale skrivefællesskaber frem.

Mit eget geografiske udgangspunkt er Hvidovre,  men fællesskabet er åbent for alle, uanset hvor du bor.

"... en form for samtaler med sjælen på papiret..."

Citat fra en interesseret "fællesskaber"

unsplash